Indkøbsudvalget
2011-2012
Den største kunst er at finde den rigtige kunst.
Efter den høflige, men bestemte opfordring fra vores nye webmaster (flot hjemmeside, John) om en opdatering fra indkøbsudvalget, skal jeg gerne give en lille opdatering fra Merethes og min side.
Vores første tanke omkring det at være i indkøbsudvalgt var: ”fedt! - ud og bruge en masse penge på noget flot og spændende kunst, hvor svært kan det være”. Nu må vi så indse, at så nemt er det bare ikke. At være indkøber er en rigtig god anledning til at komme ud og besøge en masse kunstnere, se flotte udstillinger og få mange gode oplevelser, men at vælge det ”rigtige” kunst ud er ikke så nemt. I starten var vores holdning at vi selvfølgelig kun ville købe kunst som vi selv kunne tænke os at have stående/hængende i vores hjem. Men vi må indse at det ikke er vejen frem, for så bliver der ikke noget at sende rundt næste år. Vi har købt et maleri som har fundet et rigtigt godt søm at hænge på og vi er nok kommet til den konklusion, at der skal det blive hængende – for sæt nu vi ikke får det på auktionen J
Så strategien er lagt om. Vi skal købe flot, spændende og inspirerende kunst som ikke nødvendigvis skal være 100% efter vores egen smag, men som alligevel rører et eller andet i os.
Der er et stykke vej endnu inde vi er i mål med vores bidrag til 2012/2013 cirkulationen, men vi skal nok nå det J Vi har været på et par rigtig hyggelige ture sammen med Annelise og Frank og der er en tur til det midtjyske i støbeskeen, hvilket vi glæder os meget til.
Jeg skal jo ikke røbe her hvad der er købt ind indtil nu, men jeg kan dog løfte sløret for, at både Hjørring, Esbjerg og Hæstrup er involveret og at I blandt andet vil blive udsat for genbrugskunst, glas og masser af damer.
Merethe & Michael
|